FertilistA metoden™

Fertilista Metoden™ er en dybdegående og effektiv metode til dig, der gerne vil forbedre din fertilitet og blive gravid hurtigere.

Fertilista Metoden™ er en dybdegående og effektiv metode til dig, der gerne vil forbedre din fertilitet og blive gravid hurtigere.

Hvis du allerede ved en del om sundhed og fertilitet, og  efterhånden føler, at du har prøvet alt, så er du kommet til den rette.

Jeg tør godt garantere dig, at jeg kan give dig ny viden og nye værktøjer til at få et positivt resultat hurtigere!

Fertilitet og inflammation​

Hvorfor er det nu lige, at jeg taler om inflammation, når det handler om din fertilitet?
Hvad har de to ting egentligt med hinanden at gøre?

Fertilitet handler vel mest om hvorvidt dine æg er gode, om du i det hele taget får ægløsning og om din hormonbalance, ikke? JO, det gør det!

MEN det interessante er jo netop, HVAD der er baggrunden for at dine hormoner ikke fungerer optimalt, at din cyklus er i ubalance eller din ægkvalitet lige mangler det sidste, for at blive til en sund og bæredygtig graviditet.

Her er der ingen tvivl om at inflammation i din krop og i dine celler spiller en stor rolle for din fertilitet.
Rent faktisk så har ALLE de kosttilskud, der har evidens bag sig, når det handler om at øge chancerne for graviditet anti-inflammatoriske egenskaber.

Det er da tankevækkende, ikke?

Hvis din krop er i ubalance grundet inflammation, så bruger den en masse ressourcer på at bekæmpe inflammationen. De ressourcer handler både om energi, men altså også om næringsstoffer, som kroppen skulle have brugt på at optimere din hormonbalance, dine æg og din generelle sundhed. Hvis du f.eks. tager nogle ekstra kosttilskud for at optimere din fertilitet, men din krop kæmper med inflammation, så kan det være lidt ligesom at hælde vand i en hullet spand. Du får ikke nær så meget ud af det, du investerer, som du ellers ville have gjort. Det er derfor jeg altid starter med at få lukket hullerne i din spand, så du kan få så meget som muligt ud af de næringsstoffer du putter i den. 

Når vi har fået styr på inflammationen, så er det at kroppen begynder at få ressourcerne til at bygge op igen og komme tilbage i balance. Der er ikke længere ‘hul i din spand’, og dine celler begynder langsomt at blive mere effektive til at producere energi og gøre det de skal. For dine ægs vedkommende betyder dette, at de får mulighed for at producere den energi og have adgang til de hormoner, som de skal bruge til at modnes ordentligt, og siden hen producere energi nok til at dele sig korrekt efter befrugtningen. Så er der nemlig også langt større chance for at den lille spire kan sætte sig ordentligt fast og blive til en sund og stærk lille baby.

Min tilgang er derfor også baseret på en evidensbaseret metode til at reducere inflammation i kroppen.