JI had a lovely kick-off session with a new client yesterday. She had answered the initial questionnaires and there was one point that was strikingly similar to the answers that have been ticked off from previous clients on my courses.

The cocktail effect is the combination effect that occurs in the body when it is exposed to several different chemical substances. In other words, it is the total toxic load your body receives from, among other things, endocrine disruptors, PFAS, heavy metals, pesticides and air pollution. We know that these substances have a negative impact on both your general health and your fertility.

Cocktail-effekten er kombinations-effekten der sker i kroppen, når den udsættes for flere forskellige kemiske stoffer. Det er med andre ord den samlede toksiske belastning din krop får fra bl.a. hormonforstyrrende stoffer, PFAS, tungmetaller, pesticider og luftforurening. Vi ved at disse stoffer har en negativ indvirkning på både dit generelle helbred og din fertilitet.

Det er ikke ligefrem et ‘feel-good-emne’ jeg har valgt her, men det er en vigtig brik for din fertilitet.

Så læs videre og bliv lidt klogere på nogle af de kemiske stoffer, der kan være i din daglige kemi-cocktail. – Og husk samtidigt på at kroppen kan håndtere rigtigt mange ting, når blot den får ressourcerne til det.

Vi lægger ud med PFAS, da det er høj-aktuelt i medierne lige nu. Det er det, fordi der er blevet fundet for høje koncentrationer af PFAS i økologiske æg. De høje værdier stammer sandsynligvis fra det fiskemel, der er tilsat foderet, for at sikre at hønerne får nok protein.

PFAS er en gruppe af syntetiske flour-stoffer, der har dokumenterede hormonforstyrrende effekter og kan føre til nedsat frugtbarhed og fosterskader. En undersøgelse har vist en klar sammenhæng mellem udsættelse for PFAS i fosterlivet og et lavere totalt antal sædceller og nedsat mobilitet i sædcellerne hos unge mænd.

Fra 1. juli 2020 blev pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark, men PFAS findes stadig i stegepander, tandtråd, kosmetik, hudcreme, maling, imprægnerede tekstiler og sko. Politikerne arbejder lige nu på at få stofferne forbudt i EU.

Derudover har vi bisphenoler i vores cocktail, som er en hel gruppe af problematiske stoffer. Bisphenol A (BPA) er den mest kendte og undersøgte. BPA er hormonforstyrrende og kan findes mange steder bl.a. i tekstiler, konservesdåser, plastbeholdere, vandbeholder og legetøj.

I 2020 trådte et forbud mod BPA i kasseboner i kraft i EU. Boner har førhen været trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. Desværre ser det nu ud til, at de nye boner indeholder en anden bisphenol, nemlig bisphenol S. Den er mistænkt for at være tilsvarende problematisk.

I maden er det især pesticider, vi skal være opmærksomme på. Pesticider er efterhånden godt undersøgt, og vi ved de generelt har en negativ effekt på fertiliteten. Hos små børn og fostre påvirker det bl.a. hjernens udvikling.

En undersøgelse har vist, at kvinder i fertilitetsbehandling havde mindre chance for at blive gravide, hvis de indtog en vis mængde pesticider gennem kosten.

Man kunne simpelthen registrere en forskel i graviditetschancerne, hvis kvinderne spiste konventionel frugt og grønt, frem for økologisk. Dette er på linje med tidligere dyreforsøg, der har vist samme effekt.

 Til gengæld ophobes pesticider ikke i kroppen, og du kan derfor ‘afgifte’ kroppen for de fleste pesticider ved at spise økologisk.

Et andet stof, der er værd at bemærke i vores cocktail, er farvestoffet titaniumdioxid (E171). Stoffet ophobes i kroppen og mistænkes for at ødelægge vores arvemateriale. Selvom EU har besluttet at udfase stoffet i fødevarer, kan du desværre stadig finde det i en lang række produkter. Det er nemlig stadig lovligt, hvis de blev produceret før forbuddet trådte i kraft. Du finder dem desværre også i kosttilskud – inklusive i dem, der er lavet til gravide.

Vi udsættes også dagligt for nogle toksiske metaller, der er giftige for kroppen. De fleste kender til kviksølv, der findes i de gammeldags plomber i tænderne. Det ophobes også i de større rovfisk som f.eks. tun. Nogle andre vi især udsættes for er f.eks. cadmium, bly, aluminium og arsen.

Fælles for dem alle er, at de minder om andre mineraler, som vores kroppe skal bruge. De kan derfor ‘tage pladsen’ fra andre mineraler i forskellige enzymprocesser, og ophobe sig i fedtvævet, knoglerne og andre steder, hvor kroppen kan gemme dem væk.

Ophobning af toksiske metaller i kroppen har vist sig at have stor betydning for kvinders fertilitet og ægkvalitet.

Et nyt studie udgivet i Science and the Total Environment, Januar 2023, viser en lineær sammenhæng mellem tilstedeværelsen af toksiske metaller i æggestokkene og udviklingen af endometriose.

Et andet studie fra 2021 viser en sammenhæng mellem eksponering for arsen og bly og risikoen for udvikling af PCOS.

En af de bedste ting du kan gøre, for at undgå ophobning af toksiske metaller i kroppen, er at sørge for, at du er godt fyldt op med de mineraler, som kroppen skal bruge. På den måde kan de toksiske metaller ikke så nemt tage pladsen fra de ‘rigtige’ mineraler i kroppen.

Selvom du gør alt du kan for at undgå toksisk belastning, så er det desværre umuligt at undgå dem helt i din hverdag.

Men alligevel opnår du en vis effekt ved at begrænse din udsættelse for disse kemiske stoffer, så cocktail-effekten mindskes i din krop og på din fertilitet.

Derfor får du her 10 gode råd til, hvordan du kan begrænse effekten af din hverdags-cocktail:

 

1) Spis økologisk – og undgå at spise store rovfisk, som f.eks. tun.

2) Undgå at pakke dine sure og salte fødevarer ind i sølvpapir.

3) Vælg konserveret mad i pap eller på glas frem for på dåse.

4) Spis generelt varieret, så du undgår at få meget belastning af de samme stoffer hver dag.

5) Vask altid dit nye tøj og tekstiler inden du tager dem i brug.

6) Gå efter de gode mærker; Svanemærket, Astma & allergi-mærket og oeko-tex.

7) Brug appen ‘Kemi-luppen’ når du køber kosmetik og hudpleje. Gå efter ‘grøn kolbe’.

8) Sig altid nej tak til din bon i butikken, hvis ikke din vare skal kunne byttes.

9) Hold støvet nede og luft ud 2 gange dagligt. Så mindsker du din udsættelse for PFAS og andre kemiske stoffer fra møbler, maling, tæpper etc.

10) Tjek vandkvaliteten hvor du bor og overvej, om du bør installere et vandfilter eller bruge en filterkande til dit drikkevand.

Ud over disse tiltag, så hjælper de helt almindelige anbefalinger for sundheden også med at styrke din krops naturlige afgiftningsprocesser; 
drik rigeligt med (rent) vand, få 8 timers kvalitets-søvn, dyrk moderat motion, sved jævnligt, få nok fibre i din kost – og overvej at tage ekstra kosttilskud i en god kvalitet.

Det er svært helt præcist at vide, hvor vi ligger på skalaen i forhold til toksisk belastning, da blodprøver til at påvise f.eks. PFAS-niveau i blodet er ret dyre og ikke ligefrem tilbydes alle i det danske sundhedsvæsen.

Jeg bruger derfor altid hårmineral analyser for at få et fingerpeg om, hvor værdierne af de toksiske metaller ligger hos mine klienter. 

Analysen kan også vise om der er tilstrækkeligt af de vigtige mineraler for fertiliteten som f.eks. selen, magnesium og bor. 
På den måde får vi både taget hånd om eventuelle næringsmangler, og samtidigt kigget på om der gemmer sig toksisk belastning, som vi kan gøre noget ved, inden du bliver gravid.

Vigtig note her til sidst!

Får du lyst til at gøre noget ekstra for at udrense kroppen for toksisk belastning, så skal du gøre det i god tid inden en evt. graviditet. En god udrensning vil nemlig give forbigående højere værdier af toksiske stoffer i blodet, som dernæst kan vandre over i fosteret – som jo desværre er ekstra sårbar i forhold til toksisk belastning.

Har du spørgsmål til cocktail-effekten og fertilitet, eller vil du gerne høre mere om dine muligheder for at få min hjælp, så book en tid til en hyggelig snak med mig HER, eller send en mail til mig på malene@fertilista.dk.

Jeg er her for at hjælpe dig!

Kærligst

Malene

PS: Hvis du gerne vil vide hvilke kosttilskud, jeg generelt anbefaler for fertiliteten, så kan du hente en god guide HER.

 

 

 

Udvalgte kilder og links:

Kajsa Ugelvig Petersen et al., PFAS og mandlig reproduktion: Potentiel effekt af eksponering i fosterlivet og den tidlige voksenalder, Miljø og sundhed 28. årgang, nr. 2, september 2022.

Fei C, et al. Maternal levels of perfluorinated chemicals and subfecundity. Hum Reprod. 2009 May;24(5):1200-5. doi: 10.1093/humrep/den490. Epub 2009 Jan 28. PMID: 19176540.

Chiu YH et al. Association Between Pesticide Residue Intake From Consumption of Fruits and Vegetables and Pregnancy Outcomes Among Women Undergoing Infertility Treatment With Assisted Reproductive Technology. JAMA Intern Med. 2018 Jan 1;178(1):17-26. doi: 10.1001/jamainternmed.2017.5038. PMID: 29084307; PMCID: PMC5814112.


Sharma P, et al. Potential environmental toxicant exposure, metabolizing gene variants and risk of PCOS-A systematic review. Reprod Toxicol. 2021 Aug;103:124-132. doi: 10.1016/j.reprotox.2021.06.005. Epub 2021 Jun 11. PMID: 34126208.

Liang C, et al. Exposure to multiple toxic metals and polycystic ovary syndrome risk: Endocrine disrupting effect from As, Pb and Ba. Sci Total Environ. 2022 Nov 25;849:157780. doi: 10.1016/j.scitotenv.2022.157780. Epub 2022 Aug 2. PMID: 35926607.

Heath JC, et al. Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology. 2010 Mar;31(2):169-79. doi: 10.1016/j.neuro.2010.01.003. Epub 2010 Jan 14. PMID: 20079371; PMCID: PMC2853007.

Newland MC, Paletz EM, Reed MN. Methylmercury and nutrition: adult effects of fetal exposure in experimental models. Neurotoxicology. 2008 Sep;29(5):783-801. doi: 10.1016/j.neuro.2008.06.007. Epub 2008 Jul 5. PMID: 18652843; PMCID: PMC2659504.

Shen L, et al. The association between exposure to multiple toxic metals and the risk of endometriosis: Evidence from the results of blood and follicular fluid. Sci Total Environ. 2023 Jan 10;855:158882. doi: 10.1016/j.scitotenv.2022.158882. Epub 2022 Sep 22. PMID: 36155031.

Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering, Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 140, 2012.

https://taenk.dk/kemi/bolig-og-fritid/pfas-derfor-er-fluorstoffer-problematiske

https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/bisphenol-derfor-er-stoffet-uoensket

https://www.dn.dk/nyheder/professor-hold-dig-fra-ikke-okologisk-frugt-nar-du-vil-vaere-gravid/

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2012/06/978-87-92779-71-7.pdf

https://samvirke.dk/artikler/pesticider-det-fik-vi-ogsaa-i-gaar

 

Jeg havde i går en dejlig opstarts-session med en ny klient. Hun havde svaret på de indledende spørgeskemaer og der var ét punkt, der til forveksling lignede de svar, som er tikket ind fra tidligere klienter på mine forløb.

Det er et vigtigt punkt, der stort set altid bon’er ud som en udfordring.

Jeg må krybe til korset og indrømme, at det er et punkt, hvor jeg heller ikke selv er den dygtigste i klassen!

– Kan du gætte hvad det er?

 

…

 

En lille ledetråd: Efter 24 timer uden dette, bør du ikke køre bil!

 

…

 

Har du gættet det? 

 

…

 

Ja, det er naturligvis søvn jeg taler om!

 

Vi ved i forvejen, at for lidt søvn kan være medvirkende årsag til fedme, diabetes og hjertekar sygdomme, men af en eller anden grund, så er der ikke ret mange, der også forbinder denne brik i puslespillet med fertiliteten.

 

Vi kommer altså ikke uden om, at søvn ER super vigtig for din fertilitet, da det har vist sig at have en betydning for:

• Kroppens evne til at bekæmpe inflammation
  (…Kroppen har altid et vis niveau af inflammation i kroppen, men vi ved at for meget inflammation kan påvirke din ægkvalitet!)
  
  
• Din hormonbalance
  (…De fleste af dine hormoner produceres primært om natten, og en ubalance i hormonerne påvirker din cykluslængde og er naturligvis rigtigt vigtig for din ægløsning!)
  
  
• Din evne til at håndtere stress i hverdagen
  (…Vi ved at et højt niveau af stress i hverdagen kan påvirke fertiliteten negativt, og der ud over har det en negativ indvirkning på kroppens ressourcer og dit overskud!)
  
  
• Øget sultfornemmelse og mindsket evne til at føle dig mæt
  (…Undersøgelser har vist, at for lidt søvn skaber en øget risiko for at vælge usunde mellemmåltider med færre næringsstoffer og med et højt fedt og kulhydratindhold.
  
  
• Din insulinfølsomhed
  (…En nedsat insulinfølsomhed, kan bl.a. udvikle sig til insulinresistens, som igen kan øge inflammationen i kroppen og påvirke din evne til at få ægløsning.)
  
  
• Kroppens evne til at forbrænde fedtdepoterne effektivt
  (…Vi ved at et for højt BMI påvirker fertiliteten i negativ retning. Er du udfordret med et forhøjet BMI, kan din nattesøvn være en vigtig nøgle til det ønskede vægttab!)

En af årsagerne er, at det er den samme del af hjernen, der regulerer ’søvnhormonet’ melatonin og ’opvågningshormonet /stresshormonet’ kortisol. For lidt søvn trigger hjernen til at producere mere kortisol, hvilket kan medvirke et fald i nogle af de vigtige fertilitets-hormoner, som prolaktin, østrogen, LH, FSH og progesteron.

 

Er du en af dem, der føler sig vågen om aftenen og træt om morgenen?

Det mønster kan sagtens være grundet for lidt kvalitets-søvn!

En enkelt nat uden ordentligt søvn, har nemlig vist sig at reducere kroppen produktionen af kortisol om morgenen, hvilket er grunden til, at du kan have følelsen af, at du har svært ved at vågne ordentligt.

Til gengæld giver den dårlige nattesøvn samtidigt en øget kortisol-produktion om aftenen, hvilket kan gøre det endnu sværere at komme i seng i ordentlig tid.  

Det kan derfor let udvikle sig til en negativ spiral, med for sene sengetider og for lidt kvalitetssøvn.

Så er spørgsmålet jo så, om man så bare skal have så meget søvn som muligt?

Her viser undersøgelser at kvinder, der får mindre end 7 timers søvn hver nat har 15% mindre chance for at blive gravid i en given cyklus, end de kvinder, der får 8 timer.

Omvendt viser undersøgelser også, at kvinder, der gennemgår IVF behandling og får 7 – 8 timers søvn har 25% større chance for graviditet end de kvinder, der fik over 9 timers søvn.

Den rette mængde søvn for fertiliteten ligger altså lige omkring de 8 timers søvn.

For at få 8 timers kvalitets-søvn, skal vi have styr på søvnhormonet melatonin og vores døgnrytme.

Melatonin er ikke bare et søvnhormon…

…det er faktisk også et stof, der virker meget antiinflammatorisk i kroppen. En god melatonin produktion er derfor en af de mest effektive genveje til at hjælpe kroppen i bedre balance.

For at øge produktionen af melatonin, kan du gøre følgende:

 

• Gå i seng på samme tidspunkt hver aften!
  …og meget gerne senest kl. 22.
  En fast døgnrytme gør det langt lettere for kroppen at falde i søvn, og sengetid før kl. 24.00, har vist sig at give visse fordele for både dit immunforsvar og blodtrykket.
  
  
• Få mindst 20 minutters sollys om formiddagen
  …og gerne før kl. 10.
  Dette har vist sig at styrke din døgnrytme og give en dybere søvn om natten.
  
  TIP: Snup morgenkaffen på terrassen, eller tag et walk & talk møde udenfor, hvis du har mulighed for det.
  
  
• Sov i komplet mørke.
  Din melatoninproduktion reagerer på lys, også når vi sover. Et meget lyst miljø, kan derfor påvirke din søvn negativt.
  
  TIP: Det kan være en stor fordel med mørklægningsgardiner i soveværelset – især om sommeren.
  
  
• Undgå at se på skærme som fjernsyn og mobil efter kl. 20.00.
  Din produktion af søvnhormonet melatonin er højest lige inden sengetid, og det blå lys hæmmer denne produktion. Du får derfor mindre træthedsfornemmelse, kan have sværere ved at falde i søvn.
  
  TIP: Indstil dine skærme til ’aftentilstand’ efter kl. 20, og anskaf dig et par skærmbriller, der blokerer det blå lys.

 

En god nattesøvn er fundamentet for din hormonbalance, dit velvære og din fertilitet. Hvis din sengetid skifter meget fra dag til dag og du ofte får for lidt søvn, så en forbedret søvn-kvalitet for de fleste et nemt, billigt og effektivt greb, der virkeligt kan gøre en stor forskel for fertiliteten.

…Jeg hepper på dig hele vejen!

 

Kærligst

Malene